1. Lejeaftalen:
1.1 Ved nærværende aftale får lejer ret til i lejeperioden at opbevare gods i et særskilt angivet depotrum.
1.2 Leje af depotrummet og opbevaringen sker på de vilkår, som fremgår af lejekontrakten.
1.3 Lejeaftalen løber som minimum i 3 måneder og kan herefter opsiges skriftligt med Løbende måned + 1 månedes varsel. Dette skal ske senest den sidste dag i hver måned. Ved lejens indgåelse betales de første 3 måneder før udlevering af nøgle til lokalerne
1.4 Såfremt lejeaftalen ikke indgås til den første i måneden, beregnes en deffirenceret leje, frem til den første i næste måned.
1.5 Såfremt lejer får ny adresse telefonnummer, mail, eller anden relevant information som udlejer skal bruge, er lejer påkrævet at oplyse herom.
2. Opbevaret gods
2.1 Det er alene tilladt at opbevare (tørt) stykgods i depotrummet, medmindre andet er specifikt aftalt i forbindelse med indgåelse af lejeaftale. Lejer har ikke brugsret til nogen del af ejendommen udenfor depotrummet. Desuden er det ikke tilladt at opbevare ildelugtende gods i depotrummet
2.2 Det er ikke tilladt at opbevare eksplosivt, brand- eller miljøfarligt, eller på nogen anden måde skadeligt gods i depotrummet, herunder batterier og brændstof (se også tillæg for opbevaring af div. motoriserede kørertøjer). Såfremt udlejer vurderer, at det opbevarede gods kan være til skade for person eller ejendom, er lejer forpligtiget til omgående at fjerne det opbevarede gods. Lejer må ikke opbevare gods, som væsentligt afviger fra, hvad der må anses som normalt i relation til værdi og skrøbelighed, såsom eksempelvis pelsværk, juveler og kontanter.
2.3 Udlejer påtager sig intet ansvar for det opbevarede gods, herunder i relation til opsyn, overvågning og lignende. Udlejer påtager sig endvidere intet ansvar for skader på eller tab af det opbevarede gods
3. Depotrummets anvendelse og opsyn:
3.1 Lajer må alene anvende depotrummet til opbevaring af gods. Lejer skal holde orden i og være påpasselig med det lejede depotrum. Lejer er ikke berettiget til at foretage nogen form for ændringer eller installationer i depotrummet.
3.2 Såfremt der sker skade på depotrummet, er lejer ansvarlig herfor, såfremt det kan bevises, han er ansvarlig derfor.
3.3 Lejer er forpligtiget til at rydde depotrummet samt rengøre dette ved aftalens ophør. Såfremt lejer ikke senest kl. 12:00 på fraflytningsdagen har opfyldt denne forpligtigelse, er udlejer berettiget til at tømme og rengøre depotrummet for lejers regning. Lejer er herefter forpligtiget til at betale de faktiske udgifter i forbindelse hermed, dog minimum kr. 300.-.
3.4 Rygning er strengt forbudt på hele ejendommen.
4. Adgang og tilsyn:
4.1 Der nøgle for adgang til udlejers område og eventuelt de enkelte opbevaringsarealer. Lejer skal sikre sig, at nøglen opbevares på betryggende måde. Såfremt lejer får mistanke om, at nøglen er blevet taget af uvedkommende, skal dette straks meddeles til udlejer.
4.2 Hvert depotrum aflåses af lejer med en cylinderlås. Udlejer er ikke i besiddelse af nøgler hertil.
4.3 Lejer har adgang til depotrummet i de til enhver tid gældende åbningstider eller efter særskilt aftale med udlejer. Udlejer er berettiget til at kræve separat betaling for udvidet adgang til depotrummet.
4.4 Udlejer har ret til at skaffe sig adgang til depotrummet i tilfælde af reparation eller tilsyn med ejendommen eller ved mistanke om skade eller ødelæggelse. Udlejer har tillige ret til at skaffe sig adgang til depotrummet ved nærværende aftales ophør med henblik på at rydde depotrummet.
5. Lejen
5.1 Lejens størrelse er den på købstidspunktet angivne månedsleje. Lejen betales månedsvis forud hver den 1. i måneden. Ved evt. manglende eller for sen betaling pålægges rykkergebyr på kr. 100 pr. fremsendt rykkerbrev og kr. 750 i forbindelse med foreløbige ophævelsesomkostninger samt renter i henhold til rentelovens regler fra fakturaens forfaldsdag. Lejer er tillige forpligtiget til at betale udlejer alle omkostninger i forbindelse med inddrivelse af skyldig leje.
5.2 Udlejer er berettiget til at ændre lejens størrelse, når udlejer finder det begrundet i markedsforholdene, jf. erhvervslejelovens § 13. Sådan ændring skal skriftligt meddeles lejer med et varsel på minimum 30 dage. Den ændrede leje er, hvis ikke andet er anført, gældende 30 dage efter at denne skriftligt er meddelt lejer. Lejer kan ikke kræve leje nedsat. Erhvervslejelovens § 13, stk. 2 finder ikke anvendelse.
5.3 Efter udlejer har gennemført en lejeregulering efter pkt. 5.2 kan en ny regulering tidligst varsles 3 måneder efter, at den foregående regulering trådte i kraft. Ligeledes kan lejeregulering tidligst gennemføres med 30 dages varsel 3 måneder efter aftalens ikrafttræden.
5.4 Udlejer er berettiget til at hindre lejer adgang til depotrummet, hvis lejer ikke overholder betalingsfristen.
5.5 Såfremt lejer måtte have penge til gode hos udlejer, vil udlejer kontakte lejer for at lave en aftale om, hvad der skal ske med lejers tilgodehavende. For lejere, som er fraflyttet deres lejemål, og som udlejer forgæves har forsøgt at få kontakt med via de af lejer oplyste telefonnumre og email adresser jfr. pkt 6.1, vil udlejer lave en overførsel til det af lejer sidst oplyste kontonummer. Ansvaret for at holde udlejer opdateret med det til enhver tid aktuelle kontonummer påhviler alene lejer, og udlejer kan ikke gøres ansvarlig for overførsel af beløb, som bliver sat ind på et kontonummer, der af den ene eller anden årsag ikke længere er aktuelt for lejer, eller som måske tilhører en anden part.
6. Øvrige bestemmelser
6.1 Adresseændring, ændring af telefonnummer og email adresse skal straks meddeles til udlejer.
6.2 Lejer har hverken afståelsesret eller fremlejeret. Lejer kan således ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til andre uden udlejers skriftlige samtykke.
6.3 Lejer har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevares i depotrummet eller på anden vis lade tredjemand benytte det lejede depotrum uden udlejers skriftlige samtykke. Lejer er ansvarlig for alle skader, som pådrages depotrummet eller ejendommen i øvrigt, forårsaget af lejer eller af personer, som lejer har givet adgang til ejendommen eller depotrummet.
6.4 udlejer har til enhver tid ret til at forudsætte, at lejer er ejer af godset, som opbevares i depotrummet, ligesom at den person, der er i besiddelse af den korrekte kode, har lejers samtykke til at få adgang til depotrummet. Lejer eller den person, som har samtykke, skal dog altid kunne fremvise gyldigt legitimation eller på anden måde dokumentere at have adgang til depotrummet.
6.5 Såfremt lejer ved fejlagtig kodeangivelse eller på anden vis er årsag til en falsk alarm i ejendommen, eller inden for opbevaringsområdet, er lejer forpligtiget til at betale samtlige omkostninger i forbindelse med den falske alarm. Udgifter hertil er at betragte som pligtig pengeydelse.
6.6 Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke, bortfalder lejeaftalen, og udlejer har ikke pligt til at tilbyde lejer at leje andre lokaler i ejendommen, hverken før eller efter ombygning/genopførelse.
6.8 Udlejer leverer lys til depotrummet, men hverken el eller vand, medmindre andet fremgår udtrykkeligt af foranstående aftale. I så fald påtager udlejer sig intet ansvar for eventuelle afbrydelser i el-, og vandforsyningen medmindre afbrydelsen kan bebrejdes udlejer.
6.9 udlejer garanterer frostfrihed og fugtfrit ved leje af depotrum i frostfri og fugtfri opbevaringsarealer. Garantien gælder ikke i tilfælde af svigt i strømforsyningen eller andre force majeure tilfælde.
7. Forsikring og ansvar
7.1 Udlejer et forpligtiget til at holde ejendommen forsikret. Forsikring af alle opbevarede effekter er alene lejers ansvar.
7.2 Udlejer er ikke ansvarlig over for lejer for tab, som måtte opstå som følge af, at lejers opbevarede gods bliver beskadiget som følge af brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk m.v. Alle forsikringer vedrørende det opbevarede gods/depotrummet tegnes og betales af lejer, herunder eksempelvis tyveriforsikring
8. Ophævelse af lejemålet
8.1 Udlejeren kan hæve aftalen i nedenstående tilfælde
Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt.
Når det leje benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.
Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil.
Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
Når lejeren vanrøgter det lejede.
Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil.
Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sin pligter til at iagttage god skik.
Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtigelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet.
8.2 Udlejer forbeholder sig retten til at tilbagehold nødvendige midler til dækning af eventuelle omkostninger i forhold til misligholdelse af depotrum.
9. Handels og leveringsbestemmelser
9.1 Lejer har 14 dages fortrydelses, medmindre lejer har modtaget nøgle til lokalerne. Så er opsigelsen som nævnt i 1.3
9.2 Lejer kan først modtage nøgle til lokalerne når betaling for de første 3 måneder er gået ind på udlejers konto.